Mål med kampagnen
Sprogkampagnen skal styrke børn og unges forståelse af dansk, norsk og svensk og på den måde bidrage til at styrke det nordiske sprogfællesskab.
Målet er
-
at synliggøre nordiske sprog og kultur med fokus på sprogforståelse (dansk, norsk og svensk)
-
at børn og unge bliver opmærksomme på nordisk sprogforståelse
-
at stimulere børn og unge til at lære at forstå dansk og/eller norsk og/eller svensk
-
at imødekomme nogle børn og unges behov for at styrke deres sprogforståelse
-
at børn og unge selv får mulighed for at komme i tale
-
at give skolelærere og andre der arbejder for og med børn og unge, redskaber til at medvirke til at styrke børn og unges sprogforståelse
-
at udvikle metoder der fremover kan benyttes af både børn, unge og voksne, når børn og unges sprogforståelse skal styrkes.
De nordiske sprog
Ved åbningen af den danske sprogkampagne Gang i sproget den 14. september 2010 talte Bodil Aurstad om nordisk sprogforståelse.